HISTORIEN BAG
BRØNS GREATEST.


Bandet er bestod i sin tid af 6 medlemmer, og blev dannet tilbage i 1991/92.
De to "gamle" stiftere var Peter Christensen og Jan Jacobsen, der startede en guitarduo i den gode gamle 70´er ånd.
De sang sange fra deres egen ungdom - fra den tid, hvor det var lovligt at lade håret gro og sige sin mening.

Kort tid efter stødte Jans søn, Thomas Sørensen til.
Året efter stødte endnu to troubadourer til, hvoraf den ene, ved navn Flemming Pedersen, havde gået i mange år og skjult sit enorme talent på guitar for omverden.
Den anden troubadour Klaus Kristensen er med sit fantastiske sangtalent blevet orkesterets bærende forsanger. 

Grunden til, at netop Jan og Peter stødte sammen om "Projekt Brøns Greatest Guitarband", bunder i KFUM Spejderne i Brøns. Peter var på daværende tidspunkt meget involveret i spejderbevægelsen, og manglede underholdning til Sct. Hans festen i Brøns. Og på den måde startede  Brøns Greatest Guitarband.
Siden 1991/92 og frem til 2002 har Brøns Greatest Guitarband (senere Brøns Greatest) stået for underholdningen ved Sct. Hans festen i Brøns.

Disse fem fyre dannede igennem nogle år bandet "Brøns Greatest Guitarband", der mest af alt spillede
sammen for hyggens skyld, og for at få stemt guitaren i ny og næ.
Men i 1998 tiltrådte en af 70´ernes største trommeslagere, Bent Andersen. Derefter tog tingene en noget mere seriøs drejning. Jan Jacobsen har skiftet guitaren ud med en bas og de øvrige medlemmer har redt pandehåret frem i håbet om også at kunne henvende sig til det yngre publikum.
Og efter Bents tiltrædelse kunne vi jo ikke mere kalde os for "brøns Greatest Guitarband", så det
måtte der også laves om på.

Så officielt hed vi ”Brøns Greatest” siden 1998.
Det var også året, hvor vi fik vores gennembrud som rigtig orkester.
Derefter begyndte ”Brøns Greatest” for alvor at indtage det syd- og sønderjyske.
I starten mest til privatfester og lign. Men siden hen er det også blevet til halbaler, byfester og ikke mindst Open Air arrangementer.

Men bedst som tingene var ved at nå et stadie, hvor det begyndte at blive rigtig sjovt at være musiker, måtte Bent Andersen desværre forlade Brøns Greatest. Bent havde døjet med en arbejdsskade i mange år, som desværre til sidst resulterede i, at Bent måtte stoppe i ”Brøns Greatest”.
Det er vi selvfølgelig meget kede af, men takker Bent mange gange for 6 meget sjove år.

Efter en intens jagt på en ny trommeslager fandt vi Kai Petersen der tiltrådte Brøns Greatest ved årsskiftet 2005.
Kai var en kanon trommeslager, der hurtigt er faldt ind i "Brøns Greatest jargonen" og hurtigt fået styr på alle vores sange. Han havde ligeledes med sine mange års erfaring som trommeslager vist, at han også kan tilføre orkesteret nyt blod i form af nye sange og musikgrej.

Vi nåede at få 3 uforglemmelige år med Kai, inden han valgte at stoppe i Brøns Greatest.
Det var i løbet af de 3 år vi har haft de største musikalske oplevelser, og vores fanklub så dagens lys. Kai Petersen meddelte orkesteret tidligt i efteråret at han havde valgt at stoppe med musikken og søge nye udfordringer i livet.
Et valg vi var kede af i bandet, men som vi respekterer.


Vi fik fra årsskiftet 2008 ny mand bag trommerne.
Han hed Rene Petersen og var 27 år gammel.
Valget af vores nye trommeslager i Brøns Greatest faldt nu ret let og naturligt i det, at vores gamle trommeslager Kai Petersen er far til Rene.
Vi havde mødt Rene tidligere og endda brugt ham som lydmand på et par jobs, så vi kendte hinanden og vidste, hvad vi hver især stod for.
Så da vi kontaktede ham og spurgte om han var frisk på at indtage trommerne efter sin far, var han
ikke længe om at betænke sig.

Alting har en ende.

Efter knap 20 år valgte "den unge del" af  Brøns Greatest at træde ud af bandet.
Brøns Greatest havde deres sidste officielle optræden Lørdag d. 26 Juni 2010 i Valhalla i forbindelse med Skærbæk byfest. Og sikke en fest. 

Vi vil gerne takke for den enorme støtte vi har haft fra vores familier, fans, forretningsforbindelser og ikke mindst vores fanklub. Tak for alt.